– men alt med måde.
Det var selvfølgelig idiotisk af VK-regeringen at lytte til folkepartisterne og med et slag halvere den periode de 80 procent af lønmodtagerne kan modtage dagpenge, samtidigt med at man fordoblede optjeningsperioden. Det var en ren økonomisk manøvre, som kun gik ud på at skaffe nogle hurtige penge til andre formål.
En helt anden historie er det, at det faktisk var på høje tid at få ændret på reglerne, fordi arbejdsmarkedet er et andet i dag end det var sidst vi satte perioden ned fra hele syv år i 90’erne.
Ethvert barn, der har slået ørerne lidt ud i samfundsfagtimerne, og har været så heldig at møde en skolelærer med minimal viden om forholdene, vil vide, at vores a-kasser, der er sunde frugter af fagforeningernes indsats, er en forudsætning for vores internationalt berømmede flexecurity-ordning, hvor virksomhederne i modsætning til fx de tyske eller italienske let kan fyre folk og tilpasse sig konjunkturerne i stedet for at gå nedenom og hjem.
Dagpenge for alle medlemmer i en periode, uanset forsørgelsesforhold i øvrigt, giver lønmodtagerne en passende tryghed og tid til at finde et nyt arbejde. I 90’erne blev det så klart, at syv år ikke var nødvendige, og i dag er alle fornuftige mennesker enige om, at ingen har nogen dybere fornøjelse af fire års ledighed. Tvært imod er det klart, at alt for mange blev lokket til at slappe for meget af i starten af ledighedsperioden, hvor det er altafgørende virkelig at slås for at finde et nyt arbejde i en fart. Det er især gået ud over de lavtlønnede, som havde det mindste incitament og ringeste forudsætninger for at regne den ud.
Dagens realiteter er, at man de flest steder vil se skævt til en ansøger med mere end et halvt års ledighed, en langtidsledig. Jo længere tid, der går, des værre, og så længe der findes arbejdssøgende på markedet med kortere ledighed, vil en person med et eller to år på CV’et være i store vanskeligheder, alene af den grund.
Derfor skal vi gøre alt hvad vi kan for nok at sikre medlemmerne af a-kasserne, men også for at forhindre, at nogen lokkes af overdreven tryghed.
Den seneste aftale mellem Socialdemokraterne, Venstre-regeringen og Dansk Folkeparti er udtryk for et rigtig godt kompromis: Tryghed med måde.