I 1965 var jeg fyldt 15 år i marts, og samme sommer var det store år, hvor vi ikke bare skulle på almindelig sommerlejr med KFUM-spejderne. Dette år var der korpslejr ved vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse. Og 1. Bistrup trop fra Hjortedivisionen deltog med liv og lyst.

Alle sejl var sat til og vores telte stod perfekt blandt de øvrige knap 10.000 spejderes telte. Der blev bygget borde og lavet bål efter alle kunstens regler. Spejdersport, som vi kaldte det. Og der blev brug for alle de færdigheder, man havde tilegnet sig og skiltede med i form af duelighedstegn på uniformen.

Jeg var startet som ulveunge nogle år før i pastor Johannes C. Schwartz-Nielsens kælder, hvor vi holdt til. Jeg var ikke bevidst om det kristelige i bevægelsen, selv om man nok burde have bemærket indholdet af de løfter man højtideligt aflagde både som ulveunge og senere da man rykkede op som spejder. Det var ikke noget jeg bemærkede og det var vel min far, som selv havde været spejder, og mor, der under indtryk af naboernes aktivitet sørgede for indmeldelsen.

Til daglig mødtes vi en aften om ugen med lidt spejderritualer, lidt undervisning, fx i at bruge kort og kompas, og som regel en praktisk aktivitet i området med et lille løb eller lignende. For hver enkelt spejder havde man et program med aktiviteter, der sigtede på erhvervelsen af stigende grader (fx som væbner) og de omtalte duelighedstegn indenfor de forskellige spejderkompetencer og en del mere almene som fx svømning. Man kunne også avancere til patruljefører eller assistent og Ole endte som fører. Jeg selv var assisstent i patruljen da vi nåede til 1965.

Jeg tror også det var det år, hvor det var lige ved at gå galt med at disciplinere de små i patruljen. En af drengene tog hjem med sine forældre efter forældredagen fordi jeg havde været lidt hårdhændet i mine ledelsesmetoder. Det var ikke så godt.