Niels P Sønderskov
Jeg er en simpel bondedreng, født og opvokset i Niverød i Nordsjælland. Min far var landmand tilbage i 50’erne og forpagtede min farmors gård, Lerbjerggaard, hvor jeg voksede op de første ni år. Sådan en gård på landet giver masser af plads til eventyr, men det er også isoleret, og et barn vil få vanskeligt ved at lære grundlæggende sociale færdigheder. Det havde jeg.
Hovedbygningen, som den så ud i 50’erne
I 1959 var vi nødt til at forlade gården, og jeg tilbragte min ungdom i Birkerød, en forstad til København, og senere i Søllerød. Birkerød var et meget bedre sted for børn, og selvom jeg stadig følte mig lidt sær, tror jeg det lykkedes at blive nogenlunde normal. Jeg rasede mod min konservative far og fandt den første kæreste. Eller rettere, hun fandt mig, så vidt jeg husker.
Som ung mand i 70’erne studerede jeg og arbejdede som guitarlærer. Måske var det mere omvendt. Jeg var nødt til at tjene til livets ophold, da jeg brød med mine forældre som nittenårig. Jeg blev ikke er færdig med hverken Arkitektskolen eller læreruddannelsen. Jeg havde besluttet at jeg ikke ville underkaste mig nogen eksamen, så jeg endte med at arbejde i ungdomsklubber, først som assistent men ret hurtigt som leder. Den gang kunne man tage uddannelsen til klubpædagog uden nogen eksamen, hvilket jeg gjorde med tre fantastiske ophold på Ryslinge Højskole.
Tid til at blive voksen omsider i 80’erne. Med de sødeste børn og en kone også. Vi boede godt på det dejlige Trørødkollegiet, og for at gøre det, måtte jeg starte på psykologi ved Københavns Universitet, mens jeg stadig arbejdede, indtil min kone dimitterede fra Det Tekniske Universitet i 1985.
Jeg var derefter i stand til at forlade arbejdsmarkedet, og afslutte mine studier i 1991, og havde lært at gå til eksamen. Vi flyttede fra Trørødkollegiet til den anden side af vejen, hvor vi stadig bor i et dejligt lille hus. Jeg havde taget speciale i informationspsykologi men var ikke i stand til at finde et job indenfor det felt, så jeg arbejdede som selvstændig konsulent indtil 1996, hvor jeg blev ansat hos en af mine bedste kunder. De fleste af mine opgaver har siden været generel it – med et stænk psykologi.
I 2010 startede en ny fase med det første barnebarn, og det fortsætter nu i 2012 med den næste lille skønne pige. Det er så herligt når man som morfar får lov til at passe de små, og heldigvis bor vi ikke længere fra hinanden, end at det kan lade sig gøre tit.
Nu ti år senere er vores sjette barnebarn på vej, og vi glæder os som små børn.