Efter drengeårene på NSU Quickly og ti år i en gammel VW 1200 fra 1954 dukkede muligheden for en rigtig Bonneville op.
Sonja havde en studiekammerat på Den Kongelige Landbohøjskole, Jan Peter, der havde fået fingre i et eksemplar fra 1971, og han havde puslet med det kosmetiske efter en eller anden rockers uhæmmede hærgen. Så var han nået til mekanikken og gav op. Derfor var cyklen nu til salg for 6.500 kr. og jeg slog til. Sådan en smule simpel engelsk teknik, skulle jeg nok klare.
Klokken stod på 9.930 km, og et notat fra den gang viser, at jeg nok havde fundet frem til, at det betød mindst 109.930 km, men når jeg siden noterede tankning osv. talte jeg fra de ca. 10.000 km og snød på den måde mig selv. Det er klart at Helsingør-rockerens årlige kørsel har været mere end 1.000 km, og 15.000 km/år lyder mere rimeligt. Selv slutter jeg i 1987 med at notere 126.173 km ved den sidste tankning af 14,2 l benzin til i alt kr. 94,20. Det var tider!
Så gik turen ellers til Poul Hansen på Nordre Fasanvej. Igen og igen. Knap et år går der før stelnummer 8304 næste sommer i anden omgang kan synes 13.7.1979 og får tildelt pladen BM 18108. Så vidt jeg husker var det kun benzinslangerne, der ikke var sikret forskriftsmæssigt med spændebånd.
Der var nærmest ingen ende på ulykkerne. Værst, og et problem, der stadig ikke er løst tilfredsstillende, var en skade på primærkædekassen, hvor venstre side af selve motoren havde et hak i den flade der i forvejen er vanskelig at få tæt til dækslet. Ulykke nummer to, som jeg heller ikke har haft mod på endnu, er gearkassens tendens til at hoppe ud af tredje gear. Man kan jo godt klare sig uden al for heftig acceleration lige dér. Endelig er der tanken, som let kommer for langt frem og støder mod styret, hvor der er en gammel utæthed, som dog kun er til besvær ved helt fuld tank.
Siden 87 er der nu gået over 30 år med stilstand, og der er nok at tage fat på. Spørgsmålet er kun, om det betaler sig. Sådan en 71 model med svage bremser og forkætret oil in frame, er ikke i høj kurs. Den er helt skilt ad med henblik på endnu en gang maling. Efter Jan Peter var den blå / hvid med guldstafferinger og jeg har ikke været i stand til at bestemme om det har været de originale farver. Dem jeg finder synes at være en noget kedelig guld / hvid med sorte stafferinger. Blå / hvid er så vidt jeg kan se 500 cc-modeller.